Bedsted Multipark

Vi støtter udendørsaktiviteter for alle.

Derfor havde vi sidst i august fornøjelsen at være til indvielse af Bedsted Multipark 💚

Her er tre foreninger, Bedsted KFUM’s Idræt, Bedsted Idrætsforening og Bedsted Hallen, gået sammen om at etablere en multipark.

I Multiparken er der et aktivitetsområde med 3 bowls-baner på kunstgræs, to teqball-borde til tekniktræning samt en minifodboldbane og tre beachvolleybaner ⚽🏐

Mellem aktivitetsområderne er der plads til socialt samvær med grillhytte og borde/bænke-sæt 🌭

Projektet har fået støtte fra både Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel og Sparekassen Danmark Fonden Thy 💰💰

Lene Fink, der er privatkunderådgiver i Sparekassen Danmarks afdelinger i Bedsted og Snedsted, hjalp Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel med at overrække den ene donation, mens Jesper Skovsted, der er formand for Sparekassen Danmark Fonden Thy, overrakte den anden 🤝

Vi ønsker alle i Bedsted og omegn god fornøjelse med Bedsted Multipark 👐